Ayn Rand – Wikipedia, den frie encyklopdi

Ayn Rand (2. februar 1905 i Sankt Petersborg 6. marts 1982 i New York), fdt Alisa Sinovjevna Rosenbaum (Russisk: ) var en Russisk/amerikansk forfatter og filosof, bedst kendt for sin filosofi kaldet objektivisme og bgerne Kun den strke er fri (Engelsk: The Fountainhead) og - og verden sklvede (Engelsk: Atlas Shrugged).

Hun blev fdt i St. Petersborg i Rusland som den ldste af tre dtre af en jdisk, men hovedsageligt agnostisk, familie. Hendes forldre var Sinovij Sakharovitj Rosenbaum og Anna Borisovna Rosenbaum, og hendes to yngre sstre var Natasja (1907) og Eleanora "Nora" (1910). Hun var tolv under den russiske revolution i 1917, og hendes familieliv blev forstyrret af opkomsten af Bolsjevik-partiet. Hendes faders apotek blev konfiskeret af sovjetterne, og familien flygtede til Krim for at komme sig konomisk og her frdiggjorde hun grundskolen. Hendes personlige oplevelser af det kommunistiske regime var med til at forme hendes politiske livsbane. Ayn Rand emigrerede til USA i 1925, resten af familien, p nr Eleanora, dde alle under 2. verdenskrig. Eleanora dde i 1999.

Fra en tidlig alder fattede Ayn Rand en interesse for litteratur og film, og op igennem sin barndom lste hun mange af de klassiske romantiske forfattere, Sir Walter Scott, Alexandre Dumas, Victor Hugo senere beskrev hun Victor Hugo som sin favoritforfatter. P St. Petersborgs Universitet lste hun filosofi og historie, og var her mest optaget af Edmond Rostand, Friedrich Schiller og Fjodor Dostojevskij, svel som filosofferne Nietzsche (Sledes talte Zarathustra) og isr Aristoteles (Organon (Logik)) som hun ans som verdenshistoriens mest afgrende filosof. I 1924 optoges hun p fakultetet for dramaturgi for at studere til filmmanuskriptforfatter. Men i 1925 blev hun tildelt et visum til USA for at besge sin familie, og efter et kort ophold hos noget familie i Chicago besluttede hun sig for aldrig at vende tilbage til Sovjet hvis kommunistiske regime hun afskyede. I stedet tog hun til Los Angeles/Hollywood for at forsge sig som filmmanuskriptforfatter og ndrede i den forbindelse sit navn til "Ayn Rand". "Ayn" er en tilpasning af det finske navn "Aino", og "Rand" kommer sandsynligvis af at hendes oprindelige navn Alisa Sinovjevna Rosenbaum.

I Hollywood startede Ayn Rand med at tage forskelligt forefaldende arbejde, det var her, hun som statist i en indspilning af Cecil B. DeMilles King of Kings, opsgte sin kommende mand, skuespilleren Frank O'Connor. De to blev gift i 1929, og i 1931 blev Ayn Rand amerikansk statsborger.

Hendes frste professionelle succes som forfatter kom i 1932 med salget af filmanuskriptet Red Pawn til filmselskabet Universal Studios. I 1934 skrev hun stykket The Night of January 16th som hun havde stor succes med, og i 1936 udgav hun romanerne Vi der lever (originaltitel: We the Living, p dansk 1945) og i 1938 Anthem. Grundet isr Vi der levers anti-kommunistiske tema (selvbiografisk beskrivelse af det kommunistiske regimes brutalitet) og det politiske klima i 1930ernes, hvor amerikanske intellektuelle ofte var pro-kommunistiske og forblndede af Sovjet, var bgerne svre at f udgivet og blev begge drligt modtaget med meget negativ omtale til flge. Anthem kunne ikke engang udgives i USA, men mtte udgives af et engelsk forlag. Ayn Rand beskriver selv Vi der lever som sin mest selvbiografiske roman, men hverken Vi der lever eller Anthem, skrevet fr hun fandt sin egen stil, kan betegnes som vrende reprsentative for hendes forfatterskab. Vi der lever blev senere, uden Ayn Rands tilladelse, filmatiseret i Italien som Noi vivi og Addio, Kira, men blev dog hurtigt censureret, efter det blev benbart for fascisterne, at de var lige s antifascistiske som de var antikommunistiske. Filmene blev genredigeret, nu med Ayn Rands tilladelse, og genudgivet i 1986.

I 1935 pbegyndte Ayn Rand manuskriptet til Kun den strke er fri (Originaltitel: The Fountainhead), som i modstning til Vi der levers politiske tema tog udgangspunkt i etiske dilemmaer; frihed, uafhngighed og personlig integritet. Bogens hovedperson, Howard Roark, er frste instans af Ayn Rands gennemgende arketype af den ideelle mand, der gennem personlig integritet og strben formr at stte sine ideer igennem. Kun den strke er fri skulle tage hende syv r at frdiggre, og som med hendes tidligere bger vise sig ualmindeligt svr at f udgivet. Tolv forlag afviste Kun den strke er fri, fr den i 1943 blev antaget af Bobbs-Merrill. Men trods disse besvrligheder samt drlig modtagelse af kritikere og tidens intellektuelle begyndte salget langsomt at tage fart, hovedsageligt gennem mund-til-mund-anbefalinger, og endte med at blive en verdensomspndende bestseller og give Ayn Rand blivende finansiel uafhngighed. Kun den strke er fri blev filmatiseret i 1949 med Gary Cooper og Patricia Neal i hovedrollerne, et stykke Ayn Rand selv skrev filmmanuskriptet til.

Under McCarthy-perioden vidnede hun om, hvad hun s som kommunistisk infiltration i Hollywood.

Ayn Rands strste og mest ambitise bog, Og verden sklvede (Atlas Shrugged), pbegyndt 1946, blev allerede ved udgivelsen i 1957 p forlaget Random House en international bestseller. Og verden sklvede anses som hendes mest gennemfrte og komplette udfrelse i fiktion af filosofien objektivisme og i appendikset til Og verden sklvede findes denne korte opremsning af hendes filosofi:

Min filosofi er i sin essens konceptet af mennesket som heroisk skabning med egen lykke som moralsk forml med livet, med produktiv skabelse som dets mest noble aktivitet, og fornuft som det eneste absolutte.

Bogens tema er menneskets rolle i samfundet. Ayn Rand opstiller den kapitalistiske ivrkstter og industrialist som et af de mest rvrdige medlemmer af samfundet og modsatte sig med alt hvad hun havde den populre dmonisering af samme. I Og verden sklvede forestiller hun sig sledes en verden, hvor statens stigende regulering, nationalisering og beskatning af erhvervslivet, fr de amerikanske industrialister til at g i strejke og trkke sig tilbage fra samfundet, hvorefter den amerikanske konomi langsomt men sikkert begynder at kollapse, godt hjulpet p vej af statens forsg p at adressere problemet ved at endnu flere restriktioner p en allerede restriktiv konomi. P trods af bogens centrale politiske omdrejningspunkt, tager bogen ogs s forskellige emner op som sex, musik, medicin og menneskelige kunnen.

Og verden sklvede skulle vise sig at vre Ayn Rands sidste sknlitterre vrk. Under arbejdet flyttede hun og hendes mand til New York, hvor Ayn Rand kom i forbindelse med en rkke personer der var blevet interesseret i hendes filosofiske tanker og sammen skabte de objektivismebevgelsen til at udbrede hendes filosofi. Denne gruppe mennesker omfattede bl.a. Nathaniel Branden, hans kone Barbara, Leonard Peikoff og Alan Greenspan senere USAs centralbankdirektr.

I 1960'erne og 1970'erne skrev og foredrog Ayn Rand om sin filosofi. Hendes essays i denne periode blev for strstedelen udgivet i tidsskriftet The Objectivist Newsletter (19621965), og senere det strre The Objectivist, (19661971), og til slut The Ayn Rand Letter (1971-1976)

Frank O'Connor, Ayn Rands mand, dde i 1979. Ayn Rand dde af hjertestop den 6. marts 1982 i sin lejlighed i New York. Hun er begravet i Kenisco Cemetery, Valhalla, New York, ved siden af sin mand.

Mere end to rtier efter sin dd har Ayn Rand de sidste r oplevet noget, der kunne minde om en renssance, med en stigende interesse for hendes ideer og et stigende salg af hendes bger. Alene sidste r blev der solgt over en halv million af Ayn Rands bger. I alt er der solgt over 23 millioner eksemplarer.

I 2003 fik de to administrerende direktrer for Saxo Bank, Lars Seier Christensen og Kim Fournais, optrykt Atlas Shrugged med eget omslag og forord i 10.000 eksemplarer, og sendte den ud til alle ministre, borgmestre og amtsborgmestre, til virksomhedslederne i Danmarks to tusind strste virksomheder; til diverse meningsdannere, samt til kunderne.

Read the original:

Ayn Rand - Wikipedia, den frie encyklopdi